21. oktober 2021

WOULD EVERYBODY PLEASE GO TO THE CANTEEN?

Danske Esther står i billedkunstlokalet på sin amerikanske skole i 2001, da allekaldet lyder. Hun er 11 og flyttet til New York året forinden. I kantinen bliver alle mellemskolebørnene bedt om at dele sig i to grupper: dem der har forældre, der arbejder i tvillingetårnene, og dem der ikke har. Esther føler sig udenfor. Alle hendes venner er i en anden gruppe end hende. Hendes forældre arbejder nemlig hjemmefra.
GENERATION 9/11 handler om at få sit første kys efter 11. september. Om at føle sig fremmed i det land, man bor i, og om at få grineflip fordi Williams far pludselig går med pistol.

Men den handler også om en ung arkitekt ved navn Minoru Yamasaki, der får til opgave at bygge et monument for verdensfreden midt i New York City. Året er 1973, og de to bygninger kalder de for World Trade Center: En repræsentation af menneskets tro på menneskeheden, som Minoru siger ved åbningsceremonien. Fremme i 2001 oplever Esther og hendes venner, at der begynder at gro to tårne i maverne på dem. To tårne, som bliver ved med at vokse.

GENERATION 9/11 er en co-produktion med Betty Nansen Teatret, hvor den har premiere den 11. september 2021, på 20-året for terrorangrebet i New York.
Efter spilleperioden på Betty flytter den over i Mungo Parks faste repertoire og vil spille løbende.
I første omgang spiller den på vores anden scene på Grønnemose Skole i Høje Gladsaxe, før den rykker til vores hovedscene i Allerød.

MEDVIRKENDE Ellaha Lack, Sebastian Aagaard-Williams, Zaki Nobel Mehabil
MANUSKRIPT Nanna Tüchsen
INSTRUKTION Anna Malzer
SCENOGRAFI Ida Grarup

https://www.facebook.com/events/881139192443807/?event_time_id=881140479110345

Arrangør: Mungo Park
Sted: Grønnemose Skole, Høje Gladsaxe Torv 4, 2860 Søborg