Allerøds Kvickly er kvalitet og inspiration
Når du besøger Kvickly i Allerød får du høj kvalitet. Det er ikke bare mærkerne, men også det brede udvalg, som gør det sjovt at handle i Kvickly.
Butikken i Allerød er særlig på mange måder, men de har også gjort en dyd ud at have en anderledes profil. Fx finder de løbende specialvarer, som de stolt sælger til Allerøds borgere: Hansens is, Spangsberg Chokolade, Øllingegaard og friskpressede appelsiner. Og ikke mindst det ekstraordinært store udvalg af specialøl, gør det til en omvej værd at tage i Kvickly.
Medarbejdere med passion
Medarbejderne er eksperter i hver deres afdeling, og det kan mærkes. Det gælder både bager, fisk, tøj, delikatesse, grønt og slagter.
Fx vil de i grøntafdelingen vide, hvordan alle deres frugter og grøntsager smager, fordi de selv har smagt på dem. De udvælger nøje, hvad der passer til hvilke årstider, og kan nemt hjælpe dig til at sammensætte den helt rigtige menu.
Slagteren i Kvickly er kendt for sin omhu og sin uhyggelige sans for kvalitet. Der er kraft og saft i alle udskæringerne, og du kan helt sikkert gå hjem fra slagterafdelingen med ny inspiration til din madlavning, hvad end det er til hverdag eller fest.
Medarbejderne i Kvickly gør indkøbsturen bedre. De ved alt om deres varer, og de vil rigtigt gerne dele deres viden og passion med dig som kunde – hvis du har tid og lyst.
I non-food er der tøj, sko, elektronik, bøger, legetøj og køkkenredskaber. Her kan du altid finde et godt tilbud og lader du dig ikke friste af ugens tilbud, kan du altid gå hjem og bestille på coop.dk.
“Sammen gør vi en forskel”
Kvickly er stolte af at være lokalsponsor og med til at skabe et rigt og varieret foreningsliv i byen. Derfor bidrager de til sociale formål under parolen “Sammen gør vi en forskel”. De har bl.a. støttet Skole Cup, Motionsdage på skoler, Klassekampen, Lillerød Revyen, Allerød løbet, Allerød Fodbolds aktivitetsdag og sidst men ikke mindst Cykelløbet Kvickly-ruten.