Krukkerne i Allerød

Træd ind hos Krukkerne i Allerød og lad dig forføre af de mange skønne dufte, der kommer fra træer, planter og blomster. Butikken har et kæmpe udvalg af sæsonens flotteste blomster, og de dygtige blomsterbindere står klar til at høre, om dine behov.

Færdige buketter eller bundet efter din smag

Har du travlt, kan du sagtens gå i Krukkerne. Der er altid et hav af buketter, der står friske og lige til at tage med hjem til konen, kæresten, naboen eller veninden. Alle elsker friske buketter – og når udvalget er så stort, finder du helt sikkert noget, der falder i din smag. Det er selvfølgelig også muligt at få bundet en buket, præcis som du ønsker den. Sammen med blomsterbinderen går du rundt i butikken og finder den sammensætning, som du synes bedst om. Du får den smukt indbundet og i flot gavepapir, hvis du skal give blomster til en særlig person.

Krukkerne er med dig hele livet

I blomsterbutikken kan du få gode råd til alle livets begivenheder, når det handler om at feste, hylde, mindes, takkes eller lykønskes. Butikken har igennem flere år leveret blomster via Interflora til private personer og virksomheder.

De har også været en fast bidragsyder til storslåede bryllupper og smukke begravelser i Allerød og omegn.

En hyggelig butik

Det er det smukke håndværk, der får Krukkerne til at være en populær blomsterhandel i byen. Og så er det den hyggelige stemning, butikkens personale spreder til alle, der kommer ind. Fx inviterer de ofte til hygge i butikken, hvor der alt efter årstid er pyntet op og købt lidt lækkert ind. Det er hyggeligt, og det giver masser af inspiration til forskelligt pynt og dekorationer til dit eget hjem.

Krukkerne er mere end bare en blomsterbutik

At tage del i lokalsamfundet er vigtigt for Krukkerne, der med flere sponsorater fx har støttet Lynge Uggeløse Idrætsforening, Allerød Kunstforening, Allerød Linedance og Lokalhistorisk arkiv i byen. Når du handler i Krukkerne, støtter du samtidigt et bredt og mangfoldigt foreningsliv i Allerød.

Information

Krukkerne M D Madsensvej 14,
3450 Allerød
 
+45 48 14 54 24 
Mandag – fredag:09:30-18:00
Lørdag:09:00-15:00
Søndag:10:00-14:00

Læs mere om Krukkerne