13. marts 2020*

Forestillingen ”Far er sur” bygger på billedbogen af samme navn af Philip Ytournel.

”Når Far er sur, er gode råd dyre og i dag er Far altså virkelig sur. Datter prøver alle mulige krumspring for at få Far til at komme ud af sin surhed, men lige meget hvad hun finder på, virker det ikke.”

Forhåbentlig er Far ikke sur, når forestillingen er slut.

For børn fra 4 år og op – og deres voksne.

Allerød Bibliotek inviterer i foråret 2020 børn og deres voksne indenfor til Frikadellebibliotek. Til hvert arrangement er der først underholdning og efterfølgende spiser vi sammen. Billetprisen dækker begge dele og alle deltagere skal have billet. Af hensyn til bestilling af mad, lukkes der for billetsalget en uge før det pågældende arrangement.

Maden kommer fra Madsens Catering, Lynge.