29. november 2019*
Kom og oplev vores fortryllende juletræstænding på Øen, der traditionen tro byder på en stemningsfuld aften med Den Kongelige Livgardes tamburkorps, nissesang, julemand og den magiske markering af julens indtog i byen.
Sæt kryds i kalenderen allerede nu og kom til juletræstænding i Allerød bymidte.
Fra kl. 16:00 sælger Byens Cafe & Pizzeria glögg og æbleskiver
16:30 starter juleoptoget gennem M.D. Madsensvej med Den Kongelige Livgardes Tamburkorps og de søde nisser fra Palnatokespejderne.
Musikskolens kor optræder med julesang på øen. Lene Krogh, formand for Handelsforeningen og borgmester Karsten Längerich holder naturligvis årets juletaler.
Til sidst tændes juletræets top og sammen synger vi julen ind.
Butikkerne holder denne dag åbent helt til kl. 20:00