Frisør Moldow
Flemming Moldow åbner hver dag dørene for Allerøds borgere til en fantastisk frisørsalon med nogle af byens dygtigste stylister og frisører.
Flemming har mange års erfaring som frisør hos Stender, men har åbnet sig egen salon i hjertet af Allerød. Her finder han på nye koncepter og tilpasser alle tilbud til de mange faste kunder, der kommer og får klippet, farvet og sat hår hos Frisør Moldow.
Mere en bare en frisørsalon
Det er ikke kun håret, din frisør hos Moldow kan hjælpe dig med. Du kan bestille tid til en hovedbundsmassage med en dejlig hårkur, som gør håret stærkere og mere modstandsdygtigt over for vind og vejr. Du kan også få farvet vipper og bryn, så de passer til din klipning eller farvning. På den måde kan du få den fulde pakke på et og samme sted.
Læn dig tilbage i Moldows skønne stole og lad dig forkæle. Det er som at være i en boble af forkælelse, mig-tid og samtidigt få en skøn behandling til de slidte spidser eller de udgroede hårkanter. Der er garanti for at du kommer veltilpas og tilfreds ud af frisørsalonen med fornyet energi til resten af dagens gøremål.
Frisør med en lokal og social profil
Salonen støtter det lokale ved bl.a. at have givet bidrag til Pink Party mod brystkræft og doneret til Allerød Håndboldklubs lotteri. Frisør Moldow støtter tillige Allerød Fodboldklub med sponsorkontrakt.